*Maksimalt fire deltagere på et hold.*
Lær at lave animationsfilm med Vyond på 1/2 dag.
Vyond er et webbaseret program, som gør at du hurtigt kan udvikle både enkle eller avancerede animationsfilm.
Har du lidt eller ingen erfaring med at udvikle animationsfilm, så vil du med dette kursus komme rigtig hurtig fra start. Du lærer hele processen fra idé til en færdig animationsfilm, som kan være med eller uden speak. Du bliver også præsenteret for muligheder for bruge AI til at fremstille udkast til storyboards.
På kurset lærer du, at opsætte animationsfilm med figurer, scener, elementer, diagrammer, tekst, video, musik, speak, fotos, grafik og masser bevægelse og mimik ved figurerne. Vi arbejder også med at bruge kameraindstillinger og afslutter med at producere video i .mp4 format eller som .gif.
Videoerne kan du bruge i forbindelse med SoMe opslag eller som cases til læringsforløb. Animationsfilmene kan også indsættes i e-learning, så der kan tilføjes interaktivitet som quizzer eller refleksionsspørgsmål.
Animationsfilmene kan også anvendes som en del af tilstedeværelsesundervisning eller gruppearbejde, hvor du skiteserer en problemstilling ved hjælp af en eller flere animationsfilm.
Prisen er inklusiv moms: 1.600,- kr. + 400,- kr. (moms) = 2.000,- kr.
Praktisk
Kurset foregår som onlineundervisning via Zoom eller Teams med maksimalt fire deltagere.
Der er én halv online kursusdag fra kl. 9.00-12.00.
Kurset kan også bestilles som tilstedeværelseskurset for tre eller flere deltagere.
Hvem underviser på kurset?
Charlotte Cederstrøm har udviklet animationsfilm og e-learning i mere end 15 år.
IT Univers anvender Vyond-film i mange af de produktioner af e-learning som vi leverer til både offentlige og private kunder. Vælg datoer fra rullelisten eller kontakt os for yderligere information.
Yderligere information:
På kurset lærer du at:
– indsætte scener
– opbygge scener fra en blank slide
– indsætte figurer
– tilføje bevægelser og mimik til figurer
– tilføje speak til figurer
– indsætte elementer som borde, stole, dyr, transportmidler mm.
– indsætte tekst
– indsætte overgange mellem scener
– anvende kameraindstillinger til zoom
– tilføje underlægningsmusik
– ændre farver
– designe egne figurer
– anvende AI-værktøjer i Vyond m.m.